Hvornår skal jeg træne?
Hvis du er 6 eller 7 år, skal du træne hver onsdag kl. 16.00 - 17.00 på puslingeholdet.
Er du fyldt 8 år, så starter du på vores børnehold, som træner hver tirsdag og torsdag Kl. 16.30 - 18.00.
Voksenholdet er for alle over 15 år. Holdet træner hver tirsdag og torsdag Kl. 18.15 - 19.45.
Derudover er der de fleste søndage fri træning, hvor man bare kan møde op og få hjælp til det man gerne vil træne. Det er normalt fra 10.00 - 12.00.


Hvad skal jeg medbringe?
De første par gang er det fint med et par joggingbukser og en t-shirts. Når du så har besluttet dig for om karate er noget for dig og er meldt ind, så anbefaler vi at du køber en karatedragt. Det hedder på japansk en Gi.
En gi koster fra 400,- inkl. hvidt bælte og klubmærke.
Husk også at få klippet neglene og have rene fødder inden du kommer til træning. Det er rarest for alle at vi er rene, da der en del fysisk kontakt med hinanden.


Hvad koster det?
Træner du på puslingeholdet (6 - 8 år) koster det 450,- pr. halvår.
Er du fyldt 8 år så koster det 750,- pr halvår.
Kontingentet opkræves i januar og juli.


Alder?
Du kan starte til karate når du er fyldt 6 år og det er absolut ingen hindring at være fyldt 50. Vi har flere eksempler på medlemmer som er startet som midaldrene og alligevel har kæmpet sig vejen op til det sorte bælte.
Så det er aldrig for sent at komme igang.


Hvordan kommer jeg igang?
Du møder bare op den dag der passer til din alder og melder din ankomst til instruktøren. Når du har været der 4 gange vil vi gerne have at du tager stilling til om du vil fortsætte.
Herefter melder vi dig ind på på vores ankomst terminal. Vi vil gerne have oplyst navn, adresse, e-mail adresse, telefonnummer og mobilnummer samt din fødselsdato.
Vi sender opkrævning og nyhedsbrev pr. email.

 

Her træner vi
Musikteateret Holstebro
Den Røde Plads 16
7500 Holstebro

Indgang på bagsiden ud mod Storeåen. Der er skiltet og det er på 4. sal.
Er døren låst så tryk på knappen på dørtelefonen og afvent at døren bliver åbnet.